VINGSTED HISTORISKE VÆRKSTED

Vingsted Historiske Værksted

Formålet med Vingsted Historiske Værksted er at skabe, drive og videreudvikle et praktisk arbejdende undervisnings- og kulturaktivitetssted, hvor brugerne ved at gøre egne erfaringer kan få en direkte oplevelse af forskellige natur- og kulturhistoriske sammenhænge og herigennem en dybere forståelse af fortidens betydning for nutiden og fremtiden.

Overbygård-Hodde-miljøet

Består af to rekonstruerede jernaldergårde fra landsbyerne Overbygård i Vendsyssel og Hodde i Vestjylland med dertil hørende værkstedshuse og forskellige udendørs arbejdspladser.

1. Jernaldergård fra Overbygård
2. Jernaldergård fra Hodde
3. Smedeværksted
4. Pottemagerværksted
5. Halvtag med lerovne til keramikbrænding
6. Halvtag med ovn til madlavning
7. Brændehus og brændehuggeplads
8. Forsøgsurtehave
9. Jernaldermarker
14. Udendørs vandhane
16. Vognport, huggehus og tømmerhuggeplads
17. Græsningsaraler
20. Stormandsgården

Hertil kommer jernaldermarker til dyrkning af forskellige kornsorter, en forsøgsurtehave til dyrkning af specielle planter samt græsningsarealer til miljøets husdyr. Hele miljøet er omgivet af skov, eng mose og sø.

Overbygård-Hodde miljøet lægger op til ophold af flere dages varighed, hvor man udelukkende lever i Jernaldermiljøet og overnatter på de to jernaldergårde, der til sammen har plads til max. 38 personer.

Med et ophold i Overbygård-Hodde miljøet vil værkstedet gerne bidrage til at give børn og voksne en reel helhedsoplevelse i et levende rekonstrueret jernaldermiljø, hvor der er mulighed for inden for en vis årsrytme at gennemføre mere sammenhængende undervisningsforløb inden for jernalderens husholdning, landbrugsarbejde, dyrehold, bygge- og vedligeholdelsesarbejde samt forskellige former for håndværksvirksomhed. Det sidste kan omfatte arbejde med smede-, pottemager-, tekstil-, træhåndværk og kurvemageri.

Stepping-miljøet

Dette er Jernaldermiljøets nyeste miljø, som ligger på en bakketop umiddelbart vest for Overbygård-Hodde miljøet.

Sammen med Overbygård-Hodde miljøet vil Stepping miljøet fremover udgøre en egentlig jernalderlandsby med mulighed for, at man kan bo, leve og arbejde med alle de aktiviteter, som har hørt til i et selvforsynenede jernaldersamfund.

Stepping miljøet består af en rekonstrueret stormandsgård fra Stepping Mølle i Sønderjylland.

Stormandsgården består af 3 langhuse, hvor det største hus indrettes til beboelses- og samlingshus, det andet hus indrettes til stald for husdyr og lade til opbevaring af forråd, mens det tredje hus indrettes som et værksteds- og ”vølve”hus.

I umiddelbar tilknytning til stormandsgården findes Jernaldermiljøets bueskydningsbane og kampplads, hvor unge kvinder og mænd kan øve sig i ”krigskunst” og kamplege.

Stepping miljøet kan bruges både alene og sammen med de øvrige miljøer.

Det vil ofte blive brugt ved ophold af flere dages varighed sammen med Overbygård–Hodde miljøet.

Vorbasse-miljøet

Dette miljø består af et mindre langhus samt to værkstedshuse (grubehuse) fra jernalderlandsbyen ved Vorbasse.

Vorbasse miljøet omgives af den samme natur som Overbygård-Hodde miljøet.

Der kan gennemføres ophold i Vorbasse miljøet af en eller flere dages varighed med eller uden overnatning. Langhuset har plads til overnatning med max. 20 personer

Vorbasse-miljøet rummer mulighed for at arbejde med jernalderens husholdning samt teknikker inden for smede-, pottemager-, tekstil- og træhåndværk.

10. Jernalderlanghus fra Vorbasse
10a. Halvtag med ovn til madlavning
11. Værkstedshuse (grubehuse)
12. Udendørs arbejdspladser
13. Halvtage til brænde
14. Udendørs vandhane
15. Depot- og toiletbygning
17. Græsningsarealer
18. Den hellige lund
19. Offerplads ved Vingsted Sø
20. Stormandsgården

Aktivitetsmuligheder

Dags- og årsrytme
I Jernalderen har mange af hverdagens gøremål foregået både i en bestemt dagsrytme og i en rytme, som har været nøje tilpasset de forskellige årstider.
Dagsrytmen har været forbundet med livet i familien på de enkelte gårde. Fremskaffelse og tilberedning af føde har spillet en afgørende rolle i familiens liv. Pasningen af husdyrene har været et andet vigtigt arbejdsområde.

Årsrytmen har været bestemt af, hvilke opgaver man både i familien og landsbyen har været nødt til at udføre på de forskellige årstider.

Meget af arbejdet inden for landbruget har været årstidsbestemt såsom pløjning, såning, høst og indsamling

Forskellige håndværk har haft deres egen årsrytme afhængig af de ressourcer fra naturen, man skulle bruge, og af hele fremstillingsprocessen.

Bygge- og vedligeholdelsesarbejde på huse, halvtage og hegn har foregået på de tidspunkter af året, hvor vejr og vind har tilladt det, og hvor man kunne skaffe og bearbejde de forskellige råmaterialer.

Fælles for både dags- og årsrytme har været, at de mange gøremål har krævet en stor viden om og nøje planlægning af udnyttelsen af naturens ressourcer samt organisation af arbejdet.

I jernaldermiljøet forsøger vi inden for sæsonen, der går fra marts til november, at komme så tæt på jernalderens dags- og årsrytme som muligt.

Følg linkene herunder og læs mere om under de forskellige aktivitetsmuligheder, hvor det bl.a. vil fremgå, om aktiviteterne er begrænset til bestemte årstider samt alderstrin.

Bygge- og vedligeholdelsesarbejde
Dramatisering og rollespil
Husholdning
Krigskunst og gamle lege
Kult og ritualer
Kurvemageri
Landbrug
Pottemagerhåndværk
Tekstilhåndværk
Træhåndværk

Bygge- og vedligeholdelsesarbejde

I Jernalderen har der både på familiens gård og i landsbyen året igennem været mange forskellige bygge- og vedligeholdelsesarbejder, som skulle udføres.

Huse, halvtage, hegn, ovne mm. blev hele tiden slidt af mennesker, dyr, vind og vejr.

For at kunne opretholde livet på det samme sted i mange år har det været nødvendigt hele tiden at tænke på opførelsen af nye bygninger og reparation af de gamle.

Meget af dette arbejde er blevet udført på bestemte årstider.
Fældning, kløvning og tilhugning af træ har været et godt vinterarbejde.
Det samme gælder høst af rør til tagdækning.

Opgravning af ler var efterårsarbejde, således at det kunne ligge og skørne vinteren over og blive klar til brug. Klining og kalkning af lervæggene kunne derefter udføres i forårs- og sommertiden.

Større gravearbejder kunne nemmest udføres i forårs- og sommertiden.

I jernaldermiljøet vil der ligeledes hele tiden være behov for at bygge videre på og vedligeholde de mange forskellige historiske anlæg samt fremstille udstyr til dem.

Arbejdsopgaverne indgår i jernaldermiljøets årsrytme og afhænger endvidere af, hvad der på forskellige tidspunkter er mest behov for at få udført.

Her er en oversigt over mulige bygge- og vedligeholdelsesarbejder, som man kan deltage i:

Træfældning og træplantning
Kløvning og tilhugning af tømmer til hegn, porte, låger, halvtage og huse.
Afbarkning af træ til tagkonstruktioner.
Bygning og vedligeholdelse af hegn.
Fremstilling af inventar til jernalderhusene.

Dramatisering og rollespil

Jernaldermiljøet er velegnet som ramme om dramatisering i en eller anden form. Det kan være rollespil, som er indøvet hjemmefra, med udgangspunkt i eksisterende litteratur eller selvskrevne stykker.

Men det kan også være rollespil, hvor der på baggrund af handlings- og rolleskitser udvikler sig et drama, som giver mulighed for improvisation og udvikling undervejs.

Derfor har værkstedet udarbejdet et hæfte med bl.a. 5 forskellige forslag til ophold med fortælling, drama og rollespil.

Scenen og kulisserne er hele jernaldermiljøet med alt det udstyr, der hører til. Også her vil dragter, våbenudstyr, vogn, musikinstrumenter, lodkastningspinde, talestokken samt gudefigurerne kunne inddrages med fordel.

I tilgift hertil kan Gamle lege og Bueskydning også indgå. Brug af våben er normalt ikke nogen selvstændig aktivitet, men under iagttagelse af de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger kan det inddrages.

Husholdning

I Jernalderen måtte man dagligt bruge lang tid på at tilberede sin føde.

Det meste af arbejdet foregik ved ildstedet i langhuset, hvor lerkrukkerne kunne stå omkring bålet.

Det var sikkert moderen, der var hovedansvarlig for måltiderne, og samtidig skulle hun give sine erfaringer videre til sine døtre.

Der blev lavet mad til den enkelte familie, som kunne bestå af 5-10 personer.

Arbejdet med fødetilberedning har sikkert foregået i nogle faste daglige mønstre, hvortil kommer forskellige årstidsbestemte arbejdsprocesser.

I jernaldermiljøet er der mulighed for at afprøve en lang række arbejdsprocesser i forbindelse med tilberedning af føde.

De fleste redskaber og inventaret hertil er kopier af jernalderens husholdningsudstyr såsom forskellige slags lerkar, træfade og træbrædder, knive og skeer, skubbe- og drejekværn.

Med dette udstyr kan man tilberede og spise alle sine måltider under et ophold i miljøet.

Tilberedning af dagens måltider kræver en stor fælles arbejdsindsats, men giver samtidig et godt indtryk af de forskellige råvarer, som man har været afhængig af i Jernalderen.

Her er en oversigt over forskellige tilberedningsmuligheder fordelt på de forskellige råvarer:

Kød

har man først og fremmest fået fra husdyrene (ko, får, ged, svin, høns) suppleret med kød fra vildt og fisk.

I jernaldermiljøet er der mulighed for at være med til at slagte høns og gøre fisk i stand, men der kan herudover arbejdes med alt slags kød.

Tilberedning af kød kan foregå på forskellige måder:

Kogning i lerkar.
Stegning på spid over åben ild.
Sydning i en så kaldt »sydegrube«.
Røgning i en røgeovn.
Røgning over ildstedet i huset.

Mælk

har man haft mulighed for at skaffe fra kvæg, får og geder. Mængden har varieret fra årstid til årstid.

I jernaldermiljøet er der mulighed for at arbejde med mælken fra værkstedets køer og geder suppleret med de medbragte mælkeprodukter.

Mælken kan bearbejdes på følgende måder:

Fremstilling af ost.
Kærning af smør.
Fremstilling af tykmælk

Planter

har været vigtige råvarer i den daglige husholdning både de dyrkede og de vilde planter.

I og omkring jernaldermiljøet er der mulighed for indsamling af en lang række vilde planter, hvor man alt efter årstiden kan udnytte blade, blomster, stængler, rødder, frø eller frugter. Plantedelene bruges enten i frisk eller kogt tilstand.

På jernaldermarkerne dyrkes forskellige afgrøder. Af disse er disse kornsorter de vigtigste:

Byg bruges meget i forbindelse med kogning af grød
Hvede anvendes primært ved brødbagning

Under et ophold i jernaldermiljøet særligt af flere dages varighed vil det være vanskeligt udelukkende at klare sig med de originale råvarer til fødetilberedning. Et vist supplement af mere moderne fødevarer vil ofte være nødvendigt, lige som man i hvert enkelt tilfælde må vurdere, om alle måltider skal tilberedes som jernaldermåltider.

Krigskunst og gamle lege

Fra Jernalderen kendes mange store fund af våben: sværd, skjolde, spyd, lanser, buer og pile. Disse fund tyder på, at der i visse perioder har foregået slag mellem egentlige hære.

Krig har altså også været en del af livet i Jernalderen, og samfundet har været organiseret således, at man har øvet sig i »krigskunst« og kunnet samle hære til både forsvar og angreb.

Værkstedet har fremstillet kopier af en del af jernalderens våben, som under iagttagelse af de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger kan indgå i undervisningen.

Sværd, skjolde, spyd og lanser kan demonstreres og afprøves, og man kan under vejledning øve sig i bueskydningens kunst.

En række gamle historiske lege er i den forbindelse glimrende som øvelse i styrke, hurtighed, behændighed, snarrådighed og samarbejde.

Kult og ritualer

Guder og forfædre var uadskillige og meget nærværende elementer i tilværelsen, og ritualer var en selvfølgelig del af livet i Jernalderen.

Det var selve naturen, som var guddommelig, så der var ikke opført religiøse bygninger.

En sten, et træ, en kilde kunne være helligstedet.

Hellige søer og moser har været benyttet til større ofringer. Blandt andet Vingsted sø har været benyttet som offersø i Jernalderen.

Derudover beskrives Hellige lunde, hvor guderne blev æret.

I jernaldermiljøet har vi i et hjørne af Vingsted sø lavet en lille offerplads. Her er opstillet kopier af et par store gudefigurer i træ, som oprindelig blev fundet i en mose i Slesvig.

I skoven mellem de 2 delmiljøer er der etableret en hellig lund til brug ved særlige ritualer og ceremonier.

Til hvert af langhusene hører en husgud en mindre træfigur fremstillet med inspiration fra fund fra Jernalderen. Husguderne har deres helt faste plads i husene.

Rundt omkring i miljøet står der andre figurer i træ og ler. I forbindelse med ophold i jernaldermiljøet er der mulighed for at inddrage disse figurer både i det daglige arbejde samt ved ceremonier. F.eks. ofring til husguderne i forbindelse med såning eller høst. Ligeledes har de forskellige håndværk hver deres gudefigurer, som kan inddrages.

Værkstedet har gennem de sidste år anskaffet et stort udvalg af dragter til eleverne, musikinstrumenter, våben, udstyr til kamplege samt rituelt udstyr som talestok, lodkastningspinde m.m. Alle disse rekvisitter vil også efter aftale kunne inddrages under et ophold.

På offerpladsen ved søen kan man gennemføre større ceremonier og rituelle handlinger med optrin og ofringer til guderne.

Det samme gør sig gældende i den hellige lund.

I den forbindelse vil det ofte være naturligt at inddrage sagn, myter og legender og på denne måde kan også fortællingen spille en central rolle i et ophold i jernaldermiljøet.

Kurvemageri

Alle familier har til alle tider haft brug for beholdere til opbevaring eller transport af forskellige til i dagligdagen.

Disse beholdere har haft det til fælles, at de skulle være lette og alligevel stærke.

Fra Jernalderen kendes beholdere af flere forskellige materialer, som kan opfylde disse krav.

Bark, træspåner, rødder, grene og strå af bestemte planter var velegnede til fremstilling af kurve eller æsker.

Nogle af materialerne skulle høstes på en bestemt årstid, lige som de skulle opbevares og klargøres på hver sin måde.

I jernaldermiljøet vil vi gerne eksperimentere med fremstilling af forskellige beholdere.

Det nemmeste materiale at arbejde med er strå fra korn eller græs, som kan bindes til kurve.

Landbrug

De fleste mennesker i jernalderen var bønder.

I familierne skulle man selv skaffe næsten alt, hvad man havde brug for i dagligdagen.

Man var i høj grad selvforsynende.

Hver dag året rundt har der været arbejdsopgaver omkring husdyrene. Disse opgaver har sikkert været udført af familierne på de enkelte gårde.

Hertil kommer forskellige årstidsbestemte landbrugsarbejder i forbindelse med dyrkning af markerne, indsamling af planter og fremskaffelse af foder. Selvom hver gård havde sin egen besætning af husdyr, er det sandsynligt, at mange opgaver har været organiseret af hele landsbyen.

I jernaldermiljøet er der mulighed for at deltage i mange af de daglige og årstidsbestemte opgaver, som jernalderbonden har udført.

Til miljøet er knyttet en landmand, som har ansvaret for landbrugsarbejdet året igennem.

Her er en oversigt over de forskellige arbejdsmuligheder:

Dyrehold

Værkstedet har en malkeko med kalv, som skal passes. Der er mulighed for at være med til malkning, fordring, strigling og staldarbejde.

Værkstedets stude er meget vigtige som arbejdsdyr i jernaldermiljøet. De bruges som trækkraft ved pløjning med ard og kørsel med en firehjulet jernaldervogn.

En større flok får af gotlands race i perioder med deres lam og en vædder holder hele året til på græsmarkerne omkring jernaldermiljøet. De skal dagligt tilses, i perioder fodres, og om foråret er der mulighed for at deltage i klipning.

En mindre flok geder indgår i Jernaldermiljøets dyrehold.

Markarbejde

Arbejdet med dyrkningen af jernaldermarkerne rummer nok den række af aktiviteter, som giver det bedste indtryk af årstidernes rytme og menneskets afhængighed af naturen.

Arbejdsopgaverne kan alt efter årstiderne være følgende:

Pløjning, hakning og harvning
Gødskning
Såning
Lugning
Høst og tærskning.

Jernaldermarkerne dyrkes primært med nogle af de vigtigste kornsorter (byg og hvede), suppleret med andre planter (hør, hestebønner, ærter).

Til aktiviteterne omkring markarbejdet anvendes kopier af forskellige jernalderredskaber såsom ard, harve, hakke, kortle, segl, tærskekæppe og vogn.

Indsamling og høst

Året igennem er der behov for høst eller indsamling af en lang række vilde planter til brug ved fødetilberedning eller som foder til husdyrene.

Hvilke planter, der indsamles, og hvilke dele af planterne, som udnyttes, afhænger af årstiden. Det kan dreje sig om blade, stængler, rødder, blomster, frø og frugter.

Nogle planter bruges direkte, mens andre tørres og gemmes som forråd.

I juni forsøger værkstedet at høste en del græs, som tørres til hø.

Pottemagerhåndværk

I Jernalderen blev meget af det udstyr, man anvendte i den daglige husholdning, lavet af ler.

Lerkar blev anvendt som gryder, vandkrukker, mælkefade og ostekar, kornholdere, spise- og drikkeskåle m.m.

Hvert kar havde sikkert sin bestemte funktion, og der skulle mange til for at dække en families behov.

Det har derfor været vigtigt både i familien og i landsbyen at have dygtige pottemagere til fremstilling og brænding af lerkar.

Brænding har foregået i bål, mile eller ovn.

Jernaldermiljøet har sin eget permanente pottemagerværksted og i tilknytning hertil et halvtag med ovne til lerkarbrænding.

Såvel fremstillings- som brændingsprocesserne er vigtige aktiviteter.

Ved fremstilling af lerkar er ler og magringsmiddel råmaterialerne. Hænderne er det vigtigste redskab, undervejs suppleret med simple redskaber fra naturen.

Der kan individuelt arbejdes med fremstilling af forskellige mindre jernalderkar, grydelåg, bageplader, tenvægte og figurer.

Fremstilling af større kar kan indgå som fællesarbejde ved ophold over flere dage.

Når lerkarrene efter ca. 14 dage er gennemtørre, kan de brændes i en af værkstedets rekonstruerede pottemagerovne eller i en mile. Selve brændingsprocessen varer et døgn.

Skolen får eventuelle genstande fra pottemagerhåndværket tilsendt via Center for undervisningsmidler efter endt brænding.

Arbejdet med pottemagerhåndværk kan foregå i forårs-, sommer- og efterårstiden fra april til og med oktober.

Tekstilhåndværk

I den ældre og mellemste del af Jernalderen var fremstilling af tøj, tæpper og andre former for klæde et arbejde, som foregik inde i langhuset på familiens gård.

I den yngre del af Jernalderen opstod særlige værksteder, hvor man specialiserede sig i forskellige former for tekstilfremstilling.

Ulden fra får var igennem hele Jernalderen det vigtigste råmateriale. Hertil kom efterhånden plantefibre fra f.eks. hør og brændenælde.

Fund af tekstiler fra Jernalderen viser, at man beherskede en lang række væveteknikker.

Til fremstilling af større stykker klæde fandtes to typer væve rundvæven og opstadvæven.

Alt garn blev spundet på håndten.

I jernaldermiljøet kan der arbejdes med forskellige former for tekstilhåndværk både i nogle af langhusene på jernaldergårdene og i et særligt væveværksted på stormandsgården.

Her er en oversigt over forskellige aktivitetsmuligheder:

Klipning af får i forårstiden (april-maj-juni)
Uldbehandling og spinding af garn på håndten.
Vævning på værkstedets store opstadvæve og rammevæve.
Vævning på mindre selvbyggede væve som fællesarbejde over flere dage.
Brikvævning af bånd og bælter.
Indsamling af farveplanter i forårs- og sommertiden.
Plantefarvning af garn med friske eller tørrede planter.

Værkstedet har endvidere fremstillet kopier af mands- og kvindedragter fra jernalderen. Disse dragter kan indgå i formidlingen. De kan efter nærmere aftale indgå i forskellige ceremonier, optrin og dramatiseringer i forbindelse med ophold i jernaldermiljøet.

Træhåndværk

Foruden ler og jern har træ været et meget anvendt råmateriale i Jernalderen.

Forskellige træsorter har egnet sig til fremstilling af mange slags værktøj, redskaber og inventar til brug i familiens hverdag.

Træ har også været anvendt til større projekter såsom husbygning, bådebygning og fremstilling af vogne.

Disse projekter har nok været organiseret af landsbyen i fællesskab.

Brugen af jern til værktøj betød bedre muligheder for at fremstille langt flere og finere ting i træ end tidligere.

I jernaldermiljøet kan der arbejdes med fremstilling af såvel mindre individuelle redskaber som større fælles ting af træ.

Råmaterialerne vil enten være frisk træ, som man er med til at fælde, eller træ, som værkstedet har skaffet i forvejen.

Værktøjet til arbejdet med træ er så vidt muligt kopier af tømrer- og snedkerværktøj fra Jernalderen.

Her er en oversigt over forskellige aktivitetsmuligheder:

Hugning og skæring af forskellige skeer.
Hugning og udhuling af kopper og mindre trug.
Fremstilling af inventar til jernalderhusene såsom skamler, bænke og borde.
Fremstilling af større eller mindre væve.
Fremstilling af redskaber til landbrugsarbejdet såsom river, høtyve, spader, hakkeskafter, tøjrpæle.
Fremstilling af redskaber til husholdningsarbejdet såsom spækbrætter, fade og skåle.
Fremstilling af gudefigurer til brug ved ceremonier eller dramatisering.

Arbejdet med træhåndværk vil både kunne foregå som en selvstændig aktivitet eller i kombination med bestemte bygge- eller vedligeholdelsesarbejder.